HAR DYRENE DIN STEMME?

De er usynlige i landskabet, i Folketingets arbejde og i vores bevidsthed, selv om de lægger liv til vores mad hver eneste dag. Landbrugsdyrene. Over 200 millioner danske grise, køer, kalve, kyllinger og høns. Vær med til at gøre en forskel for landbrugsdyrene, når du sætter dit kryds til folketingsvalget.

HVAD KAN DU GØRE?

 

HVAD MENER PARTIERNE?

Hvor står partierne på nogle af de vigtigste dyrevelfærdsdagsordener? 

Bliv klogere

SPRED BUDSKABET

Bliv en del af kampen for bedre dyrevelfærd og del budskabet med dit netværk. 

Kom ind i kampagnemotoren

HOLD DIG OPDATERET

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev og få de seneste opdateringer under valgkampen. Få nyhedsbrevet i din indbakke.

 

SENESTE NYT FRA VALGKAMPEN

(Se alle nyheder fra valgkampen her)

Dyrenes Beskyttelse til den nye regering: Husk dyrevelfærden i landbrugets bæredygtige omstilling

Ny regering skal håndtere dyrevelfærdskrisen i dansk landbrug

Skal vi reducere den animalske produktion?

 

 

 

HVAD MENER PARTIERNE?

 

Vi har bedt partierne forholde sig til seks aktuelle dyrevelfærdsspørgsmål om landbrugsdyrene. Bliv klogere på, hvad partierne mener om kastration af pattegrise, fiksering af søer, minkavl, køer på græs, buræg og lange transporter af spædekalve. Vi har også bedt partierne komme med tre bud på, hvad de vigtigste dyrevelfærdsdagsordner er for dem.

Se skemaet her

Talebobbel med spørgsmålstegn i

 

ER DER EN POLITIKER TIL STEDE?

Dyrenes Beskyttelse har spurgt Folketingets partier om, hvad de konkret har gjort, siden de blev valgt ind i Folketinget i 2019 for at forbedre landbrugsdyrenes liv. Vores gennemgang af lov- og beslutningsforslag i Folketinget viser nemlig, at der kun har været 6 forslag om velfærden for landbrugsdyr af i alt 1.536 forslag i Folketinget i de forløbne tre år. Ingen forslag til konkrete forbedringer er blevet vedtaget.

Svarene fra vores politikere kan du selv vurdere og huske på næste gang, vi skal stemme – for dem, der ikke selv har en stemme. For dyrene.

Se svarene fra dyrevelfærdsordførerne

DYREVELFÆRD ER EN DEL AF VALGKAMPEN

Dyrenes Beskyttelse har spurgt danskerne, hvor vigtigt de mener, at dyrevelfærd er, når de skal stemme til det kommende folketingsvalg. Halvdelen af danskerne mener, at det er vigtigt eller endda meget vigtigt, når de skal sætte deres kryds.

Se hvad danskerne mener om aktuelle dyrevelfærdsspørgsmål

50 procent af danskerne mener, at dyrevelfærd er vigtigt,  når de skal sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg

DYREVELFÆRDSKRISEN I LANDBRUGET

Dyrene presse ud over alle grænser i dansk landbrug. Problemerne, som politikerne bør forholde sig til, omfatter blandt andet:

  • 85% af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større
  • Omkring en halv million danske burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys
  • 3 ud af 4 turbokyllinger kan ikke gå normalt, og nogle falder om af organsvigt, fordi deres krop ikke kan følge med den ekstreme vækst
  • Køerne skal yde meget mere. I perioden 2002 til 2021 blev antallet af malkekøer reduceret med 7%, mens den årlige mælkeproduktion steg med 25%
  • I 2020 skønnedes kun knap 30% af malkekøerne at komme på græs, hvor de ellers trives bedst. Det tal var 75% i 2003
  • I 2021 blev 40.546 ikke-fravænnede spædekalve ned til 14 dage gamle eksporteret ud af landet på ture af over otte timers varighed, hvor de risikerer sult, tørst og udmattelse. Det er 60% flere end i 2016
  • Omkring 50 millioner fisk opdrættes årligt i danske hav- og dambrug uden tilsyn med fiskenes velfærd
  • Dyreetisk Råd anser hold af mink i små bure som uacceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Alligevel får industrien lov at starte op igen til årsskiftet
  • Hvert år slagter eller eksporterer danske svinebønder over 30 mio. svin. Det er kun 1,2%, der har adgang til udeareal  
  • Ca. hver tredje svinebesætning får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i Fødevarestyrelsens årlige kontrol
  • Der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før
  • Hvert år kastreres ca. 17,5 mio. pattegrise med skalpel eller tang, og nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse
  • Til trods for at rutinemæssig halekupering er ulovligt, får over 95% af alle smågrise klippet halen
  • Over 14 mio. smågrise bliver hvert år eksporteret levende til udlandet til fjerne destinationer som Polen, Italien, Rumænien og Kroatien
  • So-dødeligheden er på over 16 %, hvilket er rekordhøjt
  • To ud af fem søer får mavesår
  • Et slagtesvin på 100 kg har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter svarende til gulvarealet i en lille brusekabine
  • Knap 1 mio. danske søer tilbringer 20% - men for manges vedkommende op til 40% - af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer uden mulighed for at vende sig
  • Og listen fortsætter...